Kronik bragt i Berlingske den 30. marts 2015
Små virksomheder skal have hjælp udefra
af Bestyrelsesleder i BOARD GOVERNANCE A/S, fhv. Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn
På et samråd i Folketingets Erhvervsudvalg for nyligt, hvor Handels- og Udviklingsministeren redegjorde for regeringens Eksportfremmestrategi, blev ministeren spurgt, om ikke der kunne gøres mere for at få flere små og mellemstore virksomheder (SMV’er) ud på eksportmarkedet. Underforstået der måtte flere politiske initiativer til, for at det vil kunne lykkes.
Det er godt, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget til stadighed har fokus på erhvervslivets rammevilkår, og løbende tager initiativer til at fremme væksten i samfundet. For vækst skaber jobs, som igen bidrager til at sikre fremtidens velfærd. Dette politiske fokus skal fastholdes. Og særligt vigtigt er eksportfremmearbejdet, eftersom hvert fjerde job, svarende til 725.000 danske jobs, er direkte eller indirekte knyttet til eksporten.
Spørgsmålet på samrådet var for så vidt relevant, for danske SMV’ere fylder ikke meget i den danske eksport. Faktisk er vi i den situation, at af Danmarks ca. 300.000 virksomheder, er der kun godt 30.000, der eksporterer, og af dem står 10 procent for 90 procent af den samlede danske eksport. Virkeligheden er, at selvom 90 procent af danske virksomheder er små og mellemstore virksomheder, er det faktisk kun 10 procent af dem, der eksporterer. Så der er både plads til og behov for forbedringer.
Men politiske initiativer kan ikke (alene) hjælpe SMV’er ud på eksportmarkedet eller løse de store udfordringer, som danske virksomheder står overfor og midt i. Virksomhederne bør have langt større fokus på deres ledelsesstrukturer, for meget tyder på, at nøglen til succes ligger der.
Når man ser på nogle af de nyeste undersøgelser af små virksomheders udfordringer ser de umiddelbart store ud. Men mulighederne for at løse udfordringer ligger snublende nær, og for mange virksomheders vedkommende kommer håbet – og mulighederne – udefra.
FSR- danske revisorer, laver løbende vurderinger af danske virksomheders økonomiske situation. Den seneste undersøgelse viste glædeligvis, at det går fremad og at stadigt flere virksomheder kører med overskud. Men undersøgelsen viste også, at hen ved en tredjedel af danske virksomheder kører med underskud. Det gør virksomhederne sårbare i forhold til banker, kunder og leverandører, og dermed også i forhold til en virksomheds fortsatte eksistens. Problemerne bliver ofte selvforstærkende, for når en virksomhed er presset, koncentreres alle kræfter på den daglige drift og kampen for den næste ordre.
Den store udfordring er, at langt størsteparten af de virksomheder, der har ondt i økonomien er små og mellemstore virksomheder. Især fordi at de står for cirka 25 procent af erhvervslivets omsætning, og dermed har enorm stor indflydelse på samfundets økonomi. Derfor er det afgørende for samfundets ve og vel, at det går SMV’erne godt.
Derfor skal de pressede SMV’ere vristes fri af den daglige kamp for dagen og vejen og hjælpes til at få mere udsyn og et større fokus på vækst. Men hvordan? Mange små virksomheders nærmeste rådgivere er revisoren og banken. Det er ofte dem ejeren er i kontakt med, når likviditeten er presset, kapitalberedskabet svagt eller når omsætning og indtjening viger. Men disse, i øvrigt uundværlige rådgivere, er ikke gearede til at give input til udvikling af virksomheden. Udsynet skal komme fra anden side. Selv om det ofte er svært for en ejer-leder, der som ildsjæl har drevet sin virksomhed frem, at lukke kvalificeret modspil ind i virksomheden, er det netop, hvad der er behov for i rigtigt mange små og mellemstore virksomheder. I form af en professionel bestyrelse.
Et tilsvarende ræsonnement er resultatet af undersøgelsen ’Vækst via ledelse’, som er blevet til i et samarbejde mellem væksthusene, Dansk Erhverv og Syddansk Universitet. Om erfaringerne fra undersøgelsen udtalte den erfarne erhvervsleder Stine Bosse: ” Mange SMV’er er ofte ejerledede. Det har en stor styrke, men udgør også en risiko, idet ejere ofte har vanskeligt ved at give slip og tage virksomheden til nye højder. Hvis man skal fjerne disse barrierer, skal der sættes fokus på den professionelle bestyrelse.’
En professionel bestyrelse vil kunne hjælpe en virksomhed ud af den daglige trummerum og gennem et systematik strategiarbejde bidrage til at udvikle forretningen. Eksterne bestyrelsesmedlemmer er med til at sætte fokus på vigtige ledelsesopgaver såsom strategi, risikostyring og udvikling af forretningsmodeller. Bestyrelsesmedlemmer kan også hjælpe en virksomhed ud på eksportmarkedet. Der findes mange gode og konkrete eksempler herpå. Eksempelvis har CEO Anette Estø fra brillevirksomheden Fleye fortalt, at de først kom ud på eksportmarkederne, da de fik et eksternt medlem ind i bestyrelsen og hjalp virksomheden med at sætte mål.
Undersøgelser fra DI’s Virksomhedspanel viser tilsvarende, at ikke-børsnoterede virksomheder med professionelle bestyrelser har langt mere fokus på vækst og produktivitet end tilsvarende virksomheder uden professionelle bestyrelser.
I den forbindelse er det også vigtigt at understrege, at et professionel bestyrelsesmedlem ikke kun er en person, der kommer udefra og har stor erfaring fra erhvervslivet. Personlige og faglige kvalifikationer er naturligvis af stor betydning. Men det er også vigtigt at bestyrelsesmedlemmer uddanner sig til bestyrelsesarbejde og er indstillet på at afsætte den fornødne tid til at kunne bidrage til at skabe værdi for den virksomhed, i hvis bestyrelse man sidder.
Nok er regeringens eksportstrategi, vækstinitiativer og fokus på rammebetingelser af stor og afgørende betydning. Men nok så vigtigt er det, at virksomhederne især SMV’erne selv sætter mere fokus på vækst og produktivitet, og her vil professionelle bestyrelser tilknyttet virksomhederne kunne være en del af løsningen. Til glæde for virksomhedernes indtjening.
Sammenfattende kan man sige, at der er tre forhold, som har indvirkning på mulighederne for at styrke produktiviteten og dermed væksten i danske virksomheder. Det er regering og folketing, der skal sikre konkurrencedygtige ramme- og vækstvilkår, det er arbejdsmarkedets parter, der skal sikre lønkonkurrenceevnen, og så er der virksomhedernes ledelser, der gennem målrettet strategi skal have fokus på produktivitet og forretningsudvikling, og det er her en professionel bestyrelse kan gøre en positiv forskel for mange virksomheder. Og et godt samspil er vigtigt. Derfor skal partnerskabet mellem regeringen, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter fastholdes og udbygges.
Bedre indtjening gennem god bestyrelsesledelse er ikke kun til gavn for virksomhedens ejere. Men også for samfundet, den arbejdsløse og pensionisten. For jo mere en virksomhed tjener, jo mere investerer den. Og jo mere en virksomhed investerer, jo flere arbejdspladser bliver der skabt. Og jo flere arbejdspladser, jo højere skatteindtægter, der kan bidrage til styrkelse af vores uddannelsessystem, velfærd og sociale omsorg.
Når de tre forhold spiller sammen, og den private sektor vokser og øger eksporten, er det ikke alene godt for de private ansatte, der herved får mulighed for en bedre realløn. Det er også til glæde for offentligt ansatte og folk på overførselsindkomst, der bliver reguleret efter udviklingen i de private lønninger.
Dertil kommer to positive sideeffekter. Dels bidrager den øgede produktivitet til skærpet konkurrence, hvilket giver lavere forbrugerpriser, som igen bidrager til forbedring af reallønnen. Dels bevirker investeringer i produktivitetsfremmende maskiner og udstyr ofte et mindre ressourceforbrug til gavn for miljø og klima.
Pointen er, at det ikke alene er til gavn og glæde for den enkelte mindre eller mellestore virksomhed, at den får tilknyttet en ekstern og professionel bestyrelse, som kan hjælpe den med at forbedre bundlinjen og øge eksportmulighederne. Det er også til stor gavn og glæde for hele samfundet.