Kan bestyrelsesarbejde i offentlige selskaber gøre bedre?

bragt i Jyllands-Posten den 7.9.2014

 af fhv. Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn

Ofte bliver en debat om effektivisering i den offentlige sektor, samfundets konkurrenceevne, og om hvordan der kan skabes øget vækst og dermed jobs, drejet over til en debat om nedskæringer i velfærd og service og om at løbe stærkere. Men en debat om den offentlige sektors fremtid, hvor der over de kommende år skal effektiviseres for milliarder af kroner, behøver ikke udelukkende at være en debat om nedskæringer og forringelser. For der ligger et stort potentiale i at optimere driften af de kommunale selskaber, og derigennem skaffe bedre service for færre penge.

En stadigt større del af kommunernes økonomi bliver lagt i hænderne på offentligt ejede selskaber, som derved står for en ikke ubetydelig del af den offentlige økonomi. Det gælder ikke mindst forsyningsområderne som vand, renovation, el, varme og havnedrift. Det giver nye muligheder, når den kommunale driftsøkonomi får et mere erhvervsrettet fokus, hvor man hele tiden ser på, hvordan får man mest for pengene.

Effektiv drift er en vigtig udfordring for alle selskaber – også de offentligt ejede selskaber. Det kan skabe større overskud eller give besparelser, som kan frigøre midler til andre kommunale formål. Gevinsterne ved en mere effektiv drift kan også bruges til at sænke takster og afgifter til gavn for borgerne.

F.eks. har man i Billund Kommune med stor dygtighed og effektivitet har gjort husholdningsaffald til en ressource, således at der kan laves biogas, som igen producerer strøm, der sælges, hvorved den kommunale renovationsafgift kan sænkes, hvilket jo er det samme som en skattelettelse. Altså bedre service for færre penge.

For at få det optimale ud af et kommunalt selskab, er det vigtigt, at kommunen har en aktiv ejerpolitik, som er formuleret i en ejerstrategi, og at man ud fra denne sikrer sig, at bestyrelsen sammensættes så den kan fungere som et reelt ledelsesteam.

En ejerstrategi er et godt politisk styreredskab, hvor politikerne kan udøve deres indflydelse i forbindelse med tilblivelsen af strategien. I ejerstrategien kan kommunen tilkendegive sine holdninger, forventninger, værdier og målsætning for selskabet. En ejerstrategi giver en mere klar arbejdsfordeling mellem det politiske niveau og selskabets ledelse, hvorved selskabets ledelse kan fokusere på selskabets kommercielle interesser. Når der foreligger en klar målsætning for selskabet, kan kommunen bedre vurdere, hvilke kompetencer, der skal være til stede i bestyrelsen.

Der er store forretningsmæssige muligheder for offentligt ejede selskaber i at få aktiveret de menneskelige ressourcer, der indgår i bestyrelse og direktion. Bestyrelsesarbejde i dag er mere end kontrol of opfølgning. Der skal arbejdes med strategier, forretningsplaner og sparring med direktionen, og så skal en bestyrelse også kunne dokumentere sit bidrag til virksomheden udvikling. Det taler for, at man også mere systematisk sikrer, at bestyrelsesmedlemmer får en egentlig bestyrelsesuddannelse.

Derfor vil det være en god ide, at flytte udpegning af bestyrelsesmedlemmer i kommunale selskaber væk fra de politiske konstitueringsaftaler og i stedet med udgangspunkt i strategien for det enkelte kommunale selskab at foretage konkrete vurderinger af kompetencer og person sammensætning, herunder også afsøge mulighederne for at udpege eksterne bestyrelsesmedlemmer med relevant erhvervserfaring.

Et større forretningsmæssigt fokus i kommunale selskaber øger effektiviteten i den offentlige sektor, hvorved de bliver en del af løsningen.