Kronik bragt i Politiken den 9. marts 2012

Vi skal være forandringsskabende

En moderne erhvervs- og vækstpolitik skal forandre og forny frem for at bevare. Regeringens vej er at løfte i flok, forbedre konkurrenceevnen, dyrke danske styrkepositioner samt investere i uddannelse, innovation, forskning og kompetenceudvikling.

I halen på al snakken om økonomisk krise, høj arbejdsløshed og arbejdspladser, der flytter væk fra Danmark, følger et nærliggende spørgsmål: Er der overhovedet noget håb for, at der igen vil kunne skabes nye job i Danmark? Vil vi kunne opretholde en ordentlig velfærd i fremtiden, så vi og vores børn og børnebørn har adgang til god uddannelse, moderne sundhedsydelser og et værdigt otium?

Svaret er ja. Og det glædelige er, at vi selv kan sikre det! Generationer før os forandrede Danmark og skabte velfærdssamfundet. De foldede den røde fane ud og indvævede et fundamentalt godt princip, som stadig er aktuelt – nemlig: Gør din pligt og kræv din ret – i nævnte rækkefølge!

Det har tidligere knaget i samfundets fuger og bånd. Og det gør det igen nu. Ikke kun kineserne og inderne, men også svenskerne og tyskerne tager vores arbejdspladser. Af al kraft forsøger nogle at forsvare det bestående. Men skal vi egentlig det? Og kan vi overhovedet forsvare samfundets velfærd med fortidens metoder i en globaliseret verden? Nej, men som generationer før os gjorde, skal vi bryde fortids møre mur i stykker. Vi skal forandre og forny samfundet – ud fra det gode princip om at løfte i flok.

Vi skal så at sige finde årsagen til, at så mange jobs forlader landet, så alt for mange efterlades uden for arbejdsmarkedet – og så løse udfordringerne i fællesskab.

Det nytter ikke, at vi blot skyder skylden på den aktuelle krise. For dansk økonomi står overfor en betydelig vækstudfordring, som stikker langt dybere end den aktuelle krise tilsiger.

Igennem de sidste 10 år, mens Venstre stod i spidsen for Danmark, har vi haft en lavere vækst i produktiviteten end de lande, vi samhandler med. Til gengæld har stigningerne i lønomkostningerne være højere end i andre europæiske lande. Kombineret med, at det offentlige i samme periode har brugt flere penge, end der var budgetteret med, og at der under VK-regeringen blev givet ufinansierede skattelettelser, er der skabt en giftig cocktail, som betales af lønmodtagerne i form af, at flere og flere presses ud af arbejdsmarkedet. Og dem uden for arbejdsmarkedet, får endnu sværere ved at finde vej tilbage til et job.

Lønmodtagere og folk på overførselsindkomster bør have en berettiget forventning om, at regeringen og et ansvarligt flertal i Folketinget bringer orden i samfundsøkonomien og gennemfører de reformer, der igen kan gøre Danmark til et attraktivt investerings-, udviklings- og produktionsland, hvor lønmodtagere har et job at stå op til, hvor deres børn får en god, faglig og kreativ skolegang og uddannelse, og hvor deres forældre har et værdigt otium.

Det kræver, at vi ser globaliseringen som en udfordring og ikke en barriere. Derfor skal danske virksomheder og lønmodtagerne ikke forsvare det bestående, men sammen med regeringen og Folketinget forandre det. Globaliseringen fører til en stadig mere intensiv konkurrence, og det stiller store krav til virksomhedernes konkurrence- og omstillingsevne. Sagt med andre ord, det skal være lønsomt for virksomhederne at betale danske lønninger. Det betyder, at lønmodtagere ikke alene skal være omstillingsparate, de skal være forandringsskabende. Derfor skal der investeres i uddannelse, opkvalificering og kompetenceudvikling.

Forudsætningen for, at Danmark kommer tilbage som et land, hvis varer og tjenesteydelser i stigende omfang efterspørges på det globale marked er, at vi igen bliver et attraktivt sted at investere, udvikle og producere. Og for at nå dertil findes der ingen simple snuptagsløsninger, kun hårdt arbejde og omfattende reformer.

Et bidrag til at gøre danske arbejdspladser mere attraktive er at have en lønudvikling i underkanten af vores primære samhandelslande. På den måde kan vi genvinde lønkonkurrenceevnen. I de nyligt overståede forhandlinger på eksempelvis det private område har lønmodtagerne netop vist den ansvarlighed. Det ville være prisværdigt om man på direktionsgangene viste det samme mådehold.

Samtidig vil regeringen i den kommende skattereform arbejde for lavere skat på arbejde og sikre en rimelig fordeling.

Men det er ikke nok. Der skal mere til for at skabe gode vækstvilkår og nye arbejdspladser.

Kaster man et blik på den seneste konkurrenceevneredegørelse, så får vi et godt billede af, hvor der skal sætte ind. F.eks. er arbejdsudbuddet i Danmark lavere end gennemsnittet i OECD på trods af, at vi har mange ude på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at arbejdstiden er lavere og antallet af feriedage højere, og at vi har en stor andel af deltidsbeskæftigede. Og vi ved, at den demografiske udvikling vil lægge en yderligere dæmper på vores vækstmuligheder, hvis ikke vi øger arbejdsudbuddet. Men vi ved også, at får vi udvidet arbejdsstyrken, så kan vi øge væksten og dermed skabt flere jobs. Vel at mærke hvis vi også får styrket virksomhedernes konkurrenceevne, så der bliver en voksende efterspørgsel efter danske varer og seerviceydelser. Det er vigtigt for denne regering, at øget arbejdsudbud følges ad med øget jobskabelse!

Vigtigt for væksten i samfundet er også, at virksomheder kan få adgang til kapital, så nye, gode, sunde projekter kan sættes i gang for derigennem at skabe nye arbejdspladser. Det er vigtigt, at vi kan få flere små og mellemstore virksomheder ind i solide vækstforløb, for det er i den store underskov af netop små og mellemstore virksomheder, at mange af fremtidens jobs kan skabes. Generelt er adgangen til kapital afgørende, men desværre møder mange virksomheder større besværligheder i bankerne i dag end tidligere. Det skyldes bl.a. de skærpede – men nødvendige – krav til bankerne ovenpå den finansielle krise, hvor staten var nødt til at gå ind med adskillige hjælpepakker for at sikre, at kreditgivningen til virksomheder og husholdninger ikke gik helt i stå.

For at sikre kapital nok til virksomheder og landbrug, har regeringen netop præsenteret en markant udviklingspakke, der styrker især små og mellemstore virksomheders adgang til vækstkapital og eksportfinansiering og drejer fokus fra afvikling til udvikling. Den samlede effekt af pakken vil som minimum forbedre lånefinansieringen med 20 mia. kr. og sikre eksportgarantier for mindst 20 mia. kr. Samtidig reetableres FIH som en specialiseret erhvervsbank for de mindre virksomheder. Og vi arbejder på at etablere et specialiseret landbrugsfinansieringsinstitut, som kan medvirke til, at levedygtige landbrug får bedre mulighed for finansiering af anlæg og investeringer. Det vil samlet set gavne dansk økonomi, og det er et spor vi fortsat vil udbygge for at fremme vækst og jobskabelse i samfundet.

I en globaliseret verden er det helt afgørende for jobskabelsen, at vi bliver bedre til at tiltrække udenlandske investeringer. Og her er vi mere end almindelig udfordrede. Igennem de sidste 10 år har der været en klar overvægt af investeringer ud af Danmark. Den udvikling skal vendes. På samme måde skal vi blive bedre til at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, fordi international talentmasse er helt afgørende for globale virksomheder. Derfor arbejder regeringen på en plan der igen skal gøre Danmark til at attraktivt investeringsland, ligesom regeringen snart fremlægger en strategi til styrkelse af handel og investeringer i forhold til BRIK-landene og andre vækstmarkeder.

Det er også afgørende, at vi satser mere på uddannelse af arbejdskraften herunder får opkvalificeret flere ufaglærte til faglærte, og at vi i produktionen gør mere brug af automatisering og IT m.v. for at effektivisere produktionen og dermed gøre den mere konkurrencedygtig. Også herigennem kan der skabes nye jobs.

Et væsentligt bidrag til at styrke væksten især i små og mellemstore virksomheder er også at få afbureaukratiseret og forenklet de virksomhedsrettede regler, så virksomhederne kan bruge tiden på at drive forretning og skabe jobs frem for at bøvle med unødvendigt administrativt arbejde. Også her sætter regeringen et større regelforenklingsarbejde i gang.

Kort sagt er det moderne progressiv erhvervs- og vækstpolitik at styrke virksomhedernes konkurrenceevne ved hele tiden at have fokus på forbedre de generelle rammebetingelser og samtidig have blik for de erhvervsområder, hvor vi har særlige styrker og potentialer, og hvor danske virksomheder kan bidrage til løsningen af de globale udfordringer. Eksempelvis ved vi, at prisen på olie er steget meget og fortsat vil stige meget i de kommende år, hvilket hæmmer vækstmulighederne – hvis ikke vi udnytter de muligheder, der følger med. Det er derfor, regeringen ønsker en ambitiøs grøn omstilling gennemført i et tempo, der sikrer, at de erhvervs- og vækstpolitiske rammer er på plads, så omstillingen kan føre til øget erhvervsudvikling og nye jobs.

Knapheden på naturressourcer og den stigende befolkningstilvækst i verden gør, at danske virksomheder kan bidrage med løsninger på områder med globale udfordringer indenfor eksempelvis fødevarer, velfærd, sundhed, klima og miljø.

Grøn omstilling, ansvarlig virksomhedsdrift og vækst hænger sammen. Og danske virksomheder har gode forudsætninger for at arbejde ansvarligt, og dermed gøre samfundsansvar til en god forretning. Både herhjemme og globalt. Derfor kommer regeringen med et nyt udspil for yderligere fremme samfundsansvar.

Den stigende velstand blandt stadig flere forbrugere verden over giver også nye muligheder for at udvikle vækstvilkårene for de kreative erhvervs og turismeerhvervet indenfor f.eks. oplevelser, historie og identitet.

Vi har også erhvervsmæssige styrker og potentialer inden for sundhed og velfærdsteknologi. Det globale marked ventes at stige i de kommende år, og sektorens andel af Danmarks eksport er allerede i vækst. Den udvikling skal vi fastholde. Og her kan den offentlige sektors indkøb af fremtidens løsninger være med til at skabe udviklingen af virksomhederne.

Sidst men ikke mindst har Danmark store job- og vækstmuligheder indenfor skibsfart og den maritime industri, hvor vi globalt står stærkt.

For at fremme disse potentialer og for at styrke de generelle rammevilkår for erhvervslivet etablerer regeringen en række vækstteams med bl.a. erhvervsledere og forskere. Og på baggrund af deres arbejde fremlægger regeringen allerede i efteråret de første konkrete handlingsplaner.

Det er dog ikke kun videnserhvervene, der skal styrkes. Der har tidligere været en opfattelse af, at tabet af industriarbejdspladser i Danmark ikke var noget stort problem, da de tabte industrijobs ville blive erstattet af nye viden- og servicejobs. Den antagelse er stærkt udfordret. Udvikling og forskning hænger i praksis tæt sammen med produktion. Derfor har regeringen i sin nye erhvervs- og vækstpolitik stærkt fokus på, hvordan vi kan udvikle Danmark som produktionsland og dermed fastholde produktionsjob. Et fokus, som regeringens nye vækstteams skal tænke ind i deres arbejde.

En moderne progressiv erhvervspolitik og en stærk samfundsøkonomi sikres kun gennem omfattende reformer, som kan øge arbejdsudbuddet og fremme efterspørgslen efter danske produkter og serviceydelser. Der skal både findes flere hænder til arbejdsmarkedet og flere jobs til de villige hænder.

Tager vi ikke fat på udfordringerne, ved vi med usvigelig sikkerhed, at det er dem med mindst at gøre godt med, der ender med størstedelen af regningen. Det viser den finansielle og økonomiske krise, der i disse år rammer Danmark og EU i disse år. Almindelige lønmodtagere og folk på overførselsindkomster står hårdere for skud end højtuddannede og vellønnede, når jobbene forsvinder, når banken strammer kravene og privatøkonomien strammer til.

En stærk økonomi, gode erhvervsvilkår og en veluddannet befolkning med mod på udfordringerne er forudsætningen for, at der er jobs til de fleste, at fællesskabet fungerer, og at alle kommer med på vognen.

Ole Sohn

Fhv. Erhvervs- og vækstminister