Indkøbskurv

Antal varer:
0
 
Total:
0,00 DKK
 

Gå til kasse

Dankort
 

Jack the Ripper

"Den er simpelthen godt og velfunderet skrevet." Krimi-cirklen

 

 

Jack the Ripper

Jack the Ripper

 

af Erwin Neutzsky-Wulff

 

 

 

I sin nye roman, JACK THE RIPPER, giver Erwin Neutzsky-Wulff sit skønlitterære bud på verdens mest berømte mordsag - sagen om den ukendte morder, som i 1888 dræbte og lemlæstede mindst 5 kvinder i Londons luderkvarter, Whitechapel.

 

JACK THE RIPPER er en traditionel kriminalroman med spor, mistænkte og en morder, hvis identitet røbes på de sidste sider. Den bygger på de historiske fakta og er baseret på studier af i tusindvis af sider om tiden og sagen i politirapporter, dagbøger og breve.

 

I kraft af de mange personer, der var berørt af sagen, er Erwin Neutzsky-Wulffs roman samtidig et portræt af den victorianske tidsalder på vej ind i det tyvende århundrede - en guldalder for romantikere, drømmere, anarkister, spiritister og okkultister.

 

Foruden sagens centrale aktører møder vi en række kendte digtere, malere, politikere, frimurere, medier, magikere og mange andre navngivne personer fra tiden, som alle var interesserede i og måske involverede i de mystiske mord.  Ikke mindst møder vi de ulykkelige ofre, hver med sin historie, og de mennesker, der omgav dem i Londons mest berygtede kvarter.

 

Ingen mordsag i historien har givet anledning til så mange spekulationer om morderens identitet som sagen om Jack the Ripper. "Ripperologer" over hele verden har gennem årene foreslået talløse mulige skyldige. I denne roman tegner Erwin Neutzsky-Wulff sit eget billede af tiden, historien og morderen.

Erwin Neutzsky-Wulff, f. 1949, har skrevet bøger i mange genrer, herunder en lang række science fiction-romaner som INDSIGTENS STED, MENNESKE, VERDEN, DØDEN og HJERNEN, samt en række faglitterære værker om okkultisme, filosofi og erkendelse som OKKULTISME, MAGI, DET OVERNATURLIGE, MENNESKETS AFVIKLING og BIBELEN.

 

Vejl. pris 249,95

 

Din pris inkl. forsendelse 199,00

 

 
 
Titel Pris inkl. moms Antal
Jack the Ripper 199,00
 
 
 
 
Forlaget Sohn ApS - Christiansdal 64 - DK-2610 Rødovre - Tlf: 36724343 - post@sohn.dk