Kronik bragt i Information den 27. februar 2014

Globaliseringen og de venstreorienterede

Det er ikke nok at fokusere på velfærd, venstrefløjen må også styrke forudsætningerne for velfærd. Derfor er forbedring af konkurrenceevnen og virksomhedernes muligheder for at tjene penge på deres forretning centrale dagsordner for venstrefløjen

 af Ole Sohn

Vores forældre og generationerne før dem har med flid og slid under vanskeligere vilkår end dem, vi lever under, skabt vores velfærdssamfund. Et samfund med arbejde og tryghed for de fleste. Spørgsmålet er, om vi kan videregive det i en bedre stand, så vores børn og børnebørn også kan leve i et fællesskab med fri og lige adgang til en god uddannelse, moderne sundhedsydelser og et værdigt otium.

Globaliseringen med dens intensive konkurrence udfordrer på mange måder vores velfærdssamfund og stiller nye krav til, hvordan vi inden for fællesskabets rammer kan fastholde og udvikle et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt. Omvendt er aktiv og offensiv deltagelse i den globale økonomi afgørende for at vi kan sikre velfærdsamfundet.

Det er naturligt, at vi ønsker at bevare de goder, som vores forældre og bedsteforældre tilkæmpede sig. Det er goder, der betragtes som velerhvervede rettigheder. Men fokuserer vi for meget på at forsvare privilegierne uden at have et tilsvarende fokus på forudsætningerne for dem, eroderer rettighederne og dermed velfærdssamfundet.

Globalisering i et positivt lys

For at kunne opretholde og videreudvikle velfærdssamfundet er det nødvendigt at have produktion. Og i en globaliseret verden med skærpet konkurrence, bliver produktionen placeret der, hvor vilkårene er bedst.

Derfor er det vigtigt, at der er orden i samfundsøkonomien, og at der gennemføres reformer, som fokuserer på at gøre Danmark til et attraktivt investerings-, udviklings- og produktionsland. Det er forudsætningen for, at lønmodtagere har et job at stå op til, som igen giver samfundet de indtægter, der skal til, for at vi kan investere i, at vores børn og børnebørn får en god, faglig og kreativ skolegang og uddannelse. Et samfund, der har økonomi til, at fællesskabet kan tage hånd om dem, der er uden for arbejdsmarkedet, eller som efter et langt livs hårdt slid kan nyde et værdigt otium.

For at sikre produktionsarbejdspladser i Danmark er det vigtigt at se mulighederne i globaliseringen og ikke (alene) barriererne. Vi kan og skal ikke forsvare det bestående, men være forandringsskabende. For at kunne opretholde arbejdspladser i Danmark er det afgørende, at virksomhederne i stigende omfang automatiserer og digitaliserer produktionen for derigennem at styrke deres konkurrenceevne. Følgen er, at behovet for ufaglært arbejdskraft mindskes, mens behovet for faglært arbejdskraft øges. Derfor skal der investeres i uddannelse, opkvalificering og kompetenceudvikling.

Det er forståeligt, at mange irriteres over, at globaliseringen også betyder tab af arbejdspladser. Og at arbejdspladser ikke alene forsvinder til Kina, men også til f.eks. Sverige, Polen og Tyskland. Derfor skal vi finde årsagerne til, at så mange job forlader landet og efterlader for mange uden for arbejdsmarkedet, og så rette op på forholdene.

 Konkurrenceevne er afgørende

At mange danske virksomheder slår sig ned på fjerne markeder, er ikke kun udtryk for det relative høje omkostningsniveau i Danmark, men også et udtryk for succes. Når f.eks. Vestas opererer i 73 lande, er det bl.a. et resultat af, at en venstreorienteret klimapolitik har sat sig positive spor, og at danske virksomheder har noget at byde på globalt. Men for mange virksomheder har flyttet produktion ud af Danmark.

Den åbne verden, vi lever i, er som forbundne kar, hvorfor vi hele tiden skal være skarpe på, at vores konkurrenceevne er god for at sikre, at produktionen forbliver i landet. Som bevidste forbrugere køber vi som hovedregel ikke ind efter, hvor en vare er produceret, men ud fra pris og kvalitet. Det samme gør andre landes forbrugere.

Forudsætningen for jobskabelse i en globaliseret verden er konkurrencedygtighed. Og jo højere omkostningsniveau, der er ved produktionen, des bedre skal produktiviteten i samfundet være for at bevare konkurrencekraften. Det gælder både i den private såvel som i den offentlige sektor.

De forbundne kars princip gør, at vi ikke i samme omfang som tidligere kan finansiere velfærden med stigende skatter og afgifter, for det påvirker omkostningsniveauet og dermed jobskabelsen. Og samtidig er det en grundforudsætning, at virksomhederne kan tjene penge på at drive forretning. Ellers bliver der ikke skabt job.

Nye job skabes ofte af iværksættere, og ved at virksomheder får fat i nye nicher. Og for små og mellemstore virksomheders vedkommende, er der jo ofte tale om, at ejeren foruden at knokle døgnet rundt også sætter hele familiens økonomi på højkant, hvorfor der skal være en realistisk mulighed for, at virksomheden kan blive lønsom.

Store virksomheder skal kunne tiltrække aktiekapital for at kunne øge produktionen og jobskabelsen. Men investorerne leverer først kapital, når de dels tror på projektet, dels har en forventning om, at deres investering bliver forrentet på rimelig vis. Og det gælder for både danske og udenlandske investorer. Og det gælder uanset, om det er en traditionel ’kapitalist’, eller om det er en pensionskasse, der forvalter hårdtarbejdende lønmodtageres pensionsopsparing. Jo mere produktive og lønsomme virksomheder pensionskasserne investerer i, des bedre pension får lønmodtagerne. De har således fået en ny rolle i samfundet. Som medejere af mange virksomheder, har lønmodtagerne en interesse i, at virksomhederne skaber nye job, og at de drives effektivt og lønsomt.

Velfærdens forudsætning

Den moderne venstreorienterede dagsorden i den økonomiske politik har flyttet sig, så den ikke længere alene fokuserer på velfærden, men også på forudsætningerne for velfærden. Regeringens reformpolitik er et godt og positivt eksempel på det. Justeringerne af undervisnings- og uddannelsessystemerne og velfærdssystemerne bidrager til at modernisere og effektivisere samfundet, så vi ikke taber konkurrencekraft. Derved styrker vi erhvervslivets indtjening og bidrag til jobskabelsen, som igen kan øge velfærden. Hvorved vi succesfuldt kan fungere i den igangværende globalisering.

Vores fremtidige jobskabelse og velfærd er afhængig af, hvordan Danmarks internationale konkurrenceevne udvikler sig. Derfor er konkurrenceevne en vigtig venstreorienteret dagsorden. Det satte formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, fokus på, da han ved sin tiltræden som formand, udtrykte ambitionen om, at produktiviteten inden for industrien skal øges med 50 procent i løbet af de kommende 10 år for at styrke konkurrencekraften.

Denne nye dagsorden betyder ikke, at venstreorienterede ikke skal have et kritisk blik på ’kapitalen’ og at erhvervslivet ikke fortsat skal præges af f.eks. en aktiv miljø- og klimapolitik. 00’ernes finanskrise viste med al tydelighed, at der var behov for en strammere regulering af finanssektoren – både i Danmark, EU og globalt. Med bankpakkerne er vi i Danmark kommet et godt stykke i retning af at få mere styr på finanssektoren. Og det er glædeligt, at nogle af vores reguleringsmekanismer er godt på vej til at blive gældende i hele EU. Men der er stadig et stykke vej på den internationale scene, f.eks. hvad angår skattelylande.

Sund økonomi, gode erhvervsvilkår, stærk konkurrenceevne og en veluddannet befolkning er forudsætningen for, at der er job til de fleste, og at fællesskabet fungerer. I en globaliseret verden er venstrefløjens fornemste opgave at kæmpe for at sikre fremdrift på de områder.

Ole Sohn (S) er forhenværende erhvervs- og vækstminister