Nu i en ny hardbackudgave
3. oplag
af Ole Sohn
"... en gribende fortælling, som man har svært ved at lægge fra sig." Weekendavisen
Igen har Ole Sohn gravet i russiske og danske arkiver og fortæller i denne usædvanlige og dramatiske skæbneberetning om en dansk udvandrerfamilies tilværelse i henholdsvis Danmark og Rusland.
En bondefamilie emigrerer i 1910 til Sibirien for at etablere en forretning i tilknytning til et danskejet slagteri. Efter en lovende start rammes forretningen af konkurs. Familien må dybt forarmet vende hjem. Dog må de efterlade deres 15-årige søn, da der ikke er råd til togbilletten. Sønnen sendes ud på et russisk gods som karl. Kort efter mister de hjemvendte forældre kontakten med sønnen.
Da 1.verdenskrig bryder ud, tror familien, at sønnen er død. Men han overlever både verdenskrigen, revolutionen og borgerkrigen. I de skæbnevangre år arbejder han bl.a. sammen med Nikita Khrusjtjov, og han møder de nye sovjetledere Lenin og Trotskij.
I Danmark går der ikke en dag uden, at moderen tænker på sønnen. Hun bebrejder sig selv, at de efterlod ham i Rusland. Hun gør alt for at finde ham. Bl.a. skriver hun til polarforsker Peter Freuchen og Lenin - uden held.
Udfordringer, kærlighed, længsel og tragedie sætter på uventet vis sine spor i denne dokumentarberetning. Begivenhederne, der skildres, er indtruffet, og personerne og deres navne er autentiske.
"... en af de mest læseværdige historiebøger i dette efterår." ♥♥♥♥♥ Berlingske Tidende
"... går både i hjerte og hjerne." ♥♥♥♥♥ Ekstra Bladet
"... eventyrlig og dokumentarisk beretning..." B.T.
"... En af virkelighedens romaner." Fyens Amtsavis
