bragt i Jyllands-Posten den 16.12.2014
af Ole Sohn, fhv. Erhvervs- og Vækstminister
Cuba er for de fleste kendt som et feriested med historisk og kulturel rigdom, salsa, rom og cigarer. Men også som et land med mangel på politiske og økonomiske reformer, og et land der er underlagt en, af FN kritiseret, amerikansk handelsembargo.
Det første vil Cuba gerne været kendt for. Det sidste vil landet gerne vriste sig fri af. Og med sin strategiske placering i hjertet af Caribien, kunne Cuba blive den ideelle gateway til både Syd- og Nordamerika, hvis de økonomiske og politisk forhold var til det. Måske går det den vej nu. For meget tyder på, at Cuba er i gang med at åbne døren til verden gennem en række nye økonomiske reformer.
Økonomiske reformer der har flere fælles træk med, hvad Kina og Vietnam gjorde for årtier siden. Nemlig at åbne op for markedsmekanismerne for at få sparket gang i landets økonomi og vækst.
En række lande har fået øjnene op for de nye muligheder i Cuba. I maj måned besøgte præsidenten for USA’s Handelskammer, Thomas J. Donohue, Havana for at undersøge indholdet af reformerne. Og i begyndelsen af november afholdt Cuba en af de største internationale handelsmesser i Caribien og Latinamerika med 4500 udstillere fra 60 forskellige lande. Blandt deltagerne var virksomheder fra 15 EU-lande, herunder også nogle regeringsdelegationer.
Sideløbende har EU og Cuba genoptaget forhandlingerne og de gensidige relationer. Og det giver god mening eftersom EU er Cubas næststørste handelspartner. EU tegner sig for 20 procent af den samlede cubanske handel. EU står for 20 procent af den cubanske import, og EU modtager 21 procent af den cubanske eksport. Og EU er den største eksterne investor i Cuba. Dertil kommer, at en tredjedel af alle turister, der besøger øen hvert år kommer fra EU.
Den øgede samhandel har betydet, at en række lande omkring os – bl.a. Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Belgien – har etableret ambassader i Havana.
I det lys må man sige, at Danmark er meget underrepræsenteret i den cubanske økonomi. Vores direkte investeringer i Cuba er nul kroner, og vores eksport til Cuba udgør 152 millioner kroner, svarende til 0,02 procent af vores samlede vareeksport.
Hvad er det for nye muligheder, som Cuba lægger an til?
De har netop vedtaget en ny lov om udenlandske investeringer med meget lempelige skattevilkår for udenlandske selskaber. Og deres målsætninger er at tiltrække udenlandske investeringer for tre milliarder dollars årligt. I tilknytning til denne lov, har de ligeledes etableret en ’Særlig Udviklingszone’ med særdeles attraktive skattevilkår omkring byen Mariel (40 kilometer vest for Havana), hvor de har bygget en ny dybvandshavn, der drives af den internationale havneoperatør PSA fra Singapore, og som vil kunne håndtere op til 1.000.000 containere årligt. Havnen er dimensioneret, så den kan matche de nye, store skibstyper, der vil kunne sejle gennem den snart færdigudvidede Panama-kanal.
Ideen med de nye attraktive vilkår for udenlandske investeringer er naturligvis, at Cuba på sigt kan erstatte dele af deres i dag store import med lokalt producerede varer. Men også at gøre Cuba, med sin strategiske placering midt i Caribien og tæt på en række internationale skibsruter, til et sted, hvorfra der kan produceres og eksporteres produkter til Caribien og Amerika.
Ud over den styrkede skibstransportlogistik, har Cuba også udvidet deres jernbanenet og ikke mindst deres flytrafik. I dag har Cuba 10 internationale lufthavne, og mere end 20 store internationale luftfartsselskaber flyver til Cuba fra 25 lande. Og en række af de store europæiske flyselskaber bruger allerede i dag Havanas internationale lufthavn som cargo hub for Latinamerika.
Cuba har 11,5 millioner indbyggere, og dertil kommer årligt 3 millioner turister (heraf 8 – 10.000 fra Danmark). Et tal der frem mod 2020 stiger til 4 millioner, som følge af allerede igangsatte og planlagte hotelbyggerier. Af den samlede hotelkapacitet udgør 65 procent fire og fem stjernede hoteller.
Befolkningen er generelt velkvalificeret og højt uddannet, og Cuba har, også efter internationale standarder, højt kvalificerede universiteter og forskningsinstitutioner. Ikke mindst inde for sundhed og medicinalområdet.
De økonomiske reformer slår også igennem på erhvervssammensætningen. Gennem de senere år er den offentlige sektor blevet reduceret med 1 million medarbejdere. Til gengæld er den private sektor vokset tilsvarende – med cirka 500.000 nye private landmænd og 500.000 nye private. Den voksende private sektor betyder også, at købekraften stiger støt og roligt. Og en stor del af det voksende forbrug dækkes ind af import.
I 2013 importerede Cuba for 90 milliarder kroner, hvilket gør Cuba til et af de største markeder i regionen. En stor del af importen er fødevarer til både befolkningen og det stadigt voksende antal turister. Men også maskiner og andet udstyr til udvikling af landets industri, herunder landbrugs- og fødevareindustri fylder meget i landets import. I dag sidder lande som Spanien, Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien og Sverige på store dele af dette marked. Med de kvaliteter dansk landbrug og fødevareindustri har, bør vi også interessere os for dette voksende marked.
I dag dækkes ca. 98 procent af Cubas energiforbrug af fossile brændstoffer. Men med landets nye energiplan skal 25 procent af energien komme fra vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse inden år 2030. Dertil kommer flere store energi- og ressourcebesparende initiativer. Bl.a. om håndtering og genbrug af affald fra de større byer, hvor Havana er udset til et pilotprojekt. Det er ligeledes projekter, hvortil de ønsker et samarbejde med udenlandske investorer. Også her har danske virksomheder styrkepositioner, som vil kunne udfoldes på dette nye marked.
I forbindelse med den Internationale Handelsmesse lancerede den cubanske regering, som en konkret start på de nye økonomiske reformer, foreløbigt 246 konkrete projekter, som udover energi- og fødevareområdet også omfatter projekter indenfor eksempelvis emballage- og udstyrsindustri, fremstillingsindustri, high-tech- området, bioteknologi og medicinalindustri, infrastruktur- og byggeprojekter og serviceområdet – såsom bygge- og ingeniørvirksomhed, projektledelse m.v.
Indtil videre har Cuba etableret over 400 jointventure aftaler. Men skal landet for alvor booste de udenlandske investeringer, er det nødvendigt, at landets økonomi og finansielle strukturer tilpasses de internationale regler. Og det er Cuba blevet klar over. Deres finansielle system er blevet mere gennemsigtig, hvilket har ført til, at landet netop er blevet fjernet fra Financial Action Task Force’s (FATF) overvågningsmekanisme over lande, der er mistænkt for hvidvaskning og støtte til terrorvirksomhed. Samtidigt forbereder landet i 2015 at sammensmelte den lokale og den konvertible valuta til én, der kan inkorporeres i den internationale økonomi. Og Cuba underskriver aftaler med flere og flere lande om at undgå dobbeltbeskatning og om beskyttelse af investeringer.
I dag er Cuba et potentielt marked på ca. 15 millioner mennesker, og med de nye økonomiske reformer og den nye Udviklingszone, bliver det også muligt at bruge Cuba som gateway til det øvrige Caribien og Latinamerika. Det er der som sagt en række lande, der kan se muligheder i.
Ud over en række europæiske lande, viser også lande som Rusland, Brasilien og Kina en stærk interesse for Cubas økonomiske reformproces. I en sådan grad, at det også påvirker debatten i USA om nytten af den amerikanske handelsembargo. Jo længere tid den fortsætter, jo mere må amerikansk erhvervsliv se andre lande sætte sig på det nye cubanske marked. Derfor presser bl.a. Det Amerikanske Handelskammer på for at få stoppet den amerikanske embargo. Også blandt eksilcubanerne i USA er stemningen ved at vende. Ikke mindst fordi det nu er blevet muligt for eksilcubanere at hjælpe deres familier i Cuba med investeringer i den nye, voksende privatsektor.
I lyset af at den globale økonomiske tyngde flytter fra det vestlige Europa, interesserer Danmark sig naturligt mere og mere for de nye vækstområder. Måske bør vi også i den sammenhæng se på de nye markedsmuligheder i – og fra – Cuba. Et øget økonomisk samarbejde mellem Danmark og Cuba, vil også kunne bidrage til en forstærket dialog om politiske reformer i Cuba og samtidigt bidrage til jobskabelsen i Danmark.