Bedre hjælp til barnløse vil også være til gavn for samfundet

Ole Sohn, Fhv. Erhvervs- og Vækstminister, Bestyrelsesformand for Cryos International sæd- og ægbank

Kronik Århus Stiftstidende den 10.11.2018

Flere og flere har svært ved at få opfyldt deres drøm om børn. I dag lider ca. 15 procent af alle heteroseksuelle par i Danmark af ufrivillig barnløshed. Dertil kommer et voksende antal enlige og lesbiske par, der efterspørger assisteret reproduktion. Det er en tendens, der også gør sig gældende i det øvrige Europa og i andre dele af verden. Og det betyder, at behovet for donorsæd og donoræg er stærkt voksende.

I Danmark er vi langt fremme i forhold til at hjælpe barnløse med donorsæd. Det skyldes et godt samspil mellem det offentlige og det private. Det offentlige har via lovgivningen gjort det muligt, at højtspecialiserede vævscentre i dag kan sikre forsyningerne af donorsæd til såvel offentlige som private fertilitetsklinikker, hvor patientsikkerheden med gennemtestede procedurer, sporbarhed og genetisk screening er centrale elementer.

Og dansk donorsæd er efterspurgt. Danske vævscentre leverer i dag mere end halvdelen af den donorsæd, der bruges i EU. Samtidigt kommer mange udenlandske barnløse til Danmark for at modtage behandling. Omkring 60 procent af alle behandlinger med donorsæd i Danmark foretages på personer, der netop er rejst til Danmark fra udlandet for at få fertilitetsbehandling. Så ud over at hjælpe barnløse med at få deres drøm opfyldt, er der også tale om en samfundsmæssig gevinst i form af mange nye arbejdspladser og stigende eksportindtægter.

Ligesom der er et voksende behov for donorsæd, er der også et voksende behov for donoræg. Og det har Spanien set. De er i dag førende hvad angår donoræg. Faktisk står Spanien for mere end halvdelen af alle behandlinger med donoræg i EU.  Når Spanien har fået denne position, er det fordi de har indrettet deres lovgivning, så de bedre kan hjælpe barnløse med donoræg. Men hvorfor overlader vi egentligt den opgave til Spanien, når vi kunne gøre det mindst lige så godt, og efter min mening bedre?

Hvis vi i Danmark tilpassede vores lovgivning om assisteret reproduktion, således at vi ligestiller donoræg med donorsæd, så vil Danmark i løbet af ganske kort tid kunne stå centralt i forhold til at hjælpe barnløse med donoræg med ligeså stor succes, som vi gør med donorsæd.

I dag er det tilladt private klinikker at sælge donoræg som led i behandlingen med assisteret reproduktion. Men det er ikke muligt for disse klinikker at sikre sig forsyning af screenede donoræg fra specialiserede vævscentre, der ikke selv udfører behandling.

Derimod er klinikkerne nødsaget til selv at varetage hele administrationen omkring søgning efter donorer, udrede og teste dem samt administrere hvad deraf følger af dokumentation, procedurer, håndtering, personale, rådgivning, screening, nedfrysning og opbevaring. Og da klinikkerne ikke må samarbejde med hinanden eller vævscentre, er der opbygget ca. 20 individuelle systemer, der ikke taler sammen, og som derfor giver ustabilitet i forsyningerne af donoræg.

Denne situation bevirker, at ressourcerne og spidskompetencerne ikke udnyttes optimalt, alt sammen til ugunst for de barnløse. Dertil kommer, at det er konkurrenceforvridende og bureaukratisk. Det flugter ikke med regeringens ønske om at sætte patienten i centrum og give alle lige mulighed for behandling.

Jeg vil derfor opfordre Folketinget til at ændre lovgivningen, således at mulighederne for distribution af donoræg bliver ligestillet med de allerede eksisterende muligheder for distribution af donorsæd. Det vil give barnløse og donorerne flere fordele, at specialiserede vævscentre gives mulighed at distribuere æg fra ægdonorer på samme måde, som vi i dag med succes gør med donorsæd.

Det giver barnløse bedre valgmuligheder, fordi de sikres et større udvalg af ægdonorer, og det sikrer dem frit klinikvalg. Og en fokuseret donor screening på specialiserede vævscentre, herunder udvidet genetisk screeningspanel for alvorlige arvelige sygdomme, højner patientsikkerheden. Dertil kommer at donorer og barnløse sikres genetisk rådgivning af fagspecialister indenfor området. Samtidigt vil det understøtte danske fertilitetsklinikker, så de kan bruge deres ressourcer på det, der er deres spidskompetence, nemlig behandlinger af flere danske patienter såvel som udlændinge, der rejser til Danmark for at blive fertilitetsbehandlet.

For Danmark vil det betyde, at kan hjælpe flere barnløse, og at patientsikkerheden øges. Der skabes grobund for at udvikle fertilitetsområdet, hvor vækstpotentialet er betydeligt, og dermed styrke dansk innovation, knowhow, investering, forskning og udvikling indenfor dette felt. Der vil blive skabt nye arbejdspladser med et højt fagligt niveau, ligesom Danmark vil blive markedsført internationalt, som det er tilfældet med donorsæd. Og det vil øge Danmarks eksportindtægter.