Kronik bragt i Jyllands-Posten den 5. februar 2014

10-årig samfundskontrakt kan fremme jobskabelsen

Det var godt nyt for arbejdsløse, da statsministeren i sin nytårstale varslede nye vækstinitiativer i 2014. Desværre kan der ofte være en lang indkøringstid fra de politiske initiativer vedtages til jobbene er der. Derfor er det godt, at de nye vækstinitiativer lægges ovenpå de initiativer regeringen allerede har foretaget i form af fremrykning af offentlige investeringer, Vækstplanen fra 2012, Skattereformen fra 2013 og andre reformer.

Men en afgørende forudsætning for, at vækstinitiativer virker, er, at der er en efterspørgsel efter de varer og tjenesteydelser, som vi kan producere i Danmark. Forbrugere bliver stadigt mere og mere prisbevidste. Og i den globaliserede verden, vi lever i, er en vares produktionsland ikke afgørende. Vi vil som forbrugere have produkter, der er bedst til prisen. Derfor skal vi være konkurrencedygtige. Det betyder, at vækstinitiativer skal understøtte vores konkurrenceevne. Alternativet er, at produktionen flytter til andre lande, hvor man kan producere varer og tjenesteydelser til priser, som forbrugerne vil betale. Det er realiteter, som vi ikke kan se bort fra. Derfor skal vi til stadighed have fokus på vores konkurrencekraft. I modsat fald mister vi velfærd og skubber flere og flere væk fra arbejdsmarkedet. Og da vi også i fremtiden vil have løn- og ansættelsesvilkår på gode, danske overenskomstmæssige vilkår, kræver det endnu mere fokus på produktivitet og konkurrenceevne. For det skal jo være lønsomt for virksomhederne at betale danske lønninger. I modsat fald kommer der et stigende pres på lønningerne.

Et andet og meget vigtigt forhold er, at der er stabilitet omkring rammevilkårene for virksomhederne, som jo skal etablere de nye private arbejdspladser. Hvis en virksomhed skal investere i nye fabriksbygninger og maskiner, kan det ofte tage ti, tyve år at forrente disse investeringer. Derfor er kendskab til omkostningsniveauet over en længere periode fremmende for investeringslysten.

Desværre har vi i Danmark oplevet, at antallet af produktionsarbejdspladser har været faldende gennem mange år, og prognoserne fortæller os, at nedgangen fortsætter i årene der kommer.  Og vi ved, at folk på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet betaler den højeste pris i form af arbejdsløshed og økonomisk utryghed.

Vi ved også, at forestillingen om, at tabet af produktionsarbejdspladser blot ville blive erstattet af viden- og servicejobs er stærkt udfordret. Udvikling og forskning hænger i praksis tæt sammen med produktion. Så tendensen er, at udviklings- og forskningsaktiviteter ofte følger efter produktionen.

Derfor bør det politiske fokus være stift rettet mod at knække kurven, så Danmark ikke alene kan fastholde, men også udvide andelen af private produktionsjobs. Hvis der kommer flere produktionsjobs, starter den positive spiral. For med produktionsjobs udvides også forsknings- og udviklingsaktiviteterne og servicejobbene følger efter. Der skal bygges fabrikshaller, transporteres varer, udvikles it-systemer m.v. Med nye jobs udvides forbruget, som igen skaber mere arbejde. Og de ekstra skatteindtægter kan bruges til at investere i bedre forhold for børn, syge og ældre og i endnu bedre rammevilkår for erhvervslivet, som igen skaber nye jobs.

Det er også regeringens fokus og glædeligvis har der været brede politiske flertal, som har taget ansvar for de politiske aftaler, der understøtter dette fokus, som eksempelvis skattereformen i 2012, vækstplanen i 2013 samt diverse bankpakker. Sideløbende hermed har fagbevægelsen vist stor ansvarlighed ved de seneste fem års overenskomstforhandlinger, ligesom som industrien har sat øget fokus på produktiviteten i virksomhederne.

Private produktionsjobs kommer kun tilbage, hvis det er rentabelt at producere i Danmark i forhold til udlandet. Så det kræver et løbende og vedvarende fokus på at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Men det kræver også mere end fornuftige politiske reformer. Det kræver stabilitet omkring erhvervslivets rammevilkår, ikke kun i dag og i morgen, men over flere valgperioder.

Stabile rammevilkår er uhyre vigtige for erhvervslivet og dermed for jobskabelsen. Virksomhederne må nødvendigvis altid må vurdere de risici, der er omkring dem, og som de ikke selv kan påvirke, men alene reagere på, inden de investerer.  Virksomhederne har jo et enormt ansvar. For små og mellemstore virksomheders vedkommende er der jo ofte tale om, at ejeren har sat hele familiens økonomi på højkant, og store virksomheder skal jo tage hensyn til aktionærerne, som jo ofte er pensionskasser, der forvalter hårdtarbejdende lønmodtageres pensionsopsparing.

Der findes ingen snupstagsløsninger, der kan bringe flere produktionsjobs tilbage. Det kræver et langt sejt træk. Derfor bør de gode vækstinitiativer knyttes sammen i en 10-årig samfundskontrakt og en visionær plan, der gør det mere attraktivt at have produktionsjobs i Danmark. Det vil være et godt og solidt redskab, der vil understøtte jobskabelsen.

Det er vigtigt, at der er et bredt politisk flertal hen over midten bag en sådan plan, men det er også vigtigt at inddrage fagbevægelsen og arbejdsgiverne for at gøre planen robust. For arbejdsmarkedets parter er jo nøglespillere, ikke mindst hvad angår løn- og ansættelsesforhold, erhvervsuddannelserne og beskæftigelsespolitikken.

Planen skal indeholde de forhold, der har indflydelse på de reelle omkostninger ved en produktionsarbejdsplads over de kommende ti år. Både de direkte, men også gerne de mere indirekte. Skatter og afgifter samt lønomkostninger har selvsagt afgørende betydning. Det første er folketingets ansvar, det sidste er primært arbejdsmarkedets parters ansvar.

Hvis skatter og afgifter holdes i ro, og hvis der kan skabes rum for at de sænkes yderligere, vil det styrke virksomhedernes mulighed for at skabe private jobs, fordi konkurrenceevnen forbedres. Og det vil også have en positiv indflydelse på lønudviklingstakten, at skatter og afgifter holdes i ro.

Samme positive effekt vil det have, hvis lønstigningstakten holder sig i underkanten af udviklingen i vores nabolande. Og hvis de midler, der kan frigøres ved effektivisering og modernisering af den offentlige sektor, fokuseres i retning af områder, der understøtter en forbedret konkurrenceevne, vil det også have en positiv effekt. F.eks. ved at have fokus på opkvalificering af arbejdskraften, ikke mindst de ufaglærte og korttidsuddannede, forbedring af infrastrukturen og lettelser af skatter og afgifter.

Prisniveauet på varer og tjenesteydelser er højere i Danmark end gennemsnittet i OECD. Det vil derfor også have en positiv effekt, hvis konkurrencen på hjemmemarkedserhvervene skærpes. For så vil det blive billigere at købe madvarer, byggematerialer m.v., hvorved lønnen rækker længere.

En samfundskontrakt der over en længere årrække skaber stabilitet omkring erhvervslivets rammevilkår og mindsker deres risici ved investeringer, vil ligeledes gøre det lettere at tiltrække udenlandske investeringer, som er uhyre vigtige for jobskabelsen. Gennem de seneste mange år har danske investeringer i udlandet langt oversteget udenlandske investeringer i Danmark. Og den kurve skal vendes.

Det at der er mange danske investeringer i udlandet er ikke udelukkende negativt. Selvfølgeligt skyldes en del, at det er for dyrt at producere i Danmark. Men det skyldes glædeligvis også, at mange danske virksomheder gør det rigtigt godt på det globale marked, og at deres produkter efterspørges i andre lande, hvorfor mange danske virksomheder med stor dygtighed etablerer sig på fjerne markeder.

Regeringens vækstinitiativer, reformprocesser kombineret med en samfundskontrakt, der skaber langsigtet stabilitet, vil gøre Danmark til et attraktivt sted at investere, udvikle og producere, hvorved efterspørgslen efter det vi kan øges. Og så kommer arbejdspladserne.

Det er et faktum, at globaliseringen fører til en mere og mere intensiv konkurrence. Og vi skal kunne begå os i dette konkurrencesamfund. For det er forudsætningen for at vi kan opretholde og udvikle vores velfærd, hvor vi på betryggende vis kan tage hånd om børn, syge og ældre, og hvor lønmodtagere har et job at stå op til, der kan betales med overenskomstmæssig løn.

Adm. direktør Peder Holk Nielsen fra Novozymes sagde det faktisk meget rammende i et interview til LO´s nyhedsbrev A4 sidste år, hvor han understregede, at ”Man skal simpelthen lave en plan, der langsomt, men sikkert gør det mere attraktivt at have industrioperatørjobs i Danmark. Og det er vigtigt, at en sådan vision får en robusthed, som rækker så langt frem, at når man laver den om igen, så er det fordi verden har ændret sig radikalt – og ikke fordi vi har haft et nyvalg i Danmark.”

Langsigtede udfordringer kræver langsigtede svar.

Ole Sohn

Fhv. Erhvervs- og Vækstminister